DA/Prabhupada 0732 - Jeg kan ikke tjene luften eller himmelen, jeg må tjene en person
Room Conversation with Yoga Student -- March 14, 1975, Iran
Prabhupāda: Hvad betyder Sufisme? Den litterære betydning?
Yoga studerende: Sufisme er på en måde det samme, som bhakti er i en Hinduistisk kontekst.
Prabhupāda: Bhakti betyder at tilbyde tjeneste til Herren. betyder det det?
Yoga elev: Absolut.
Prabhupāda: Så hvis det er meningen, at man skal tjene Herren, så må Han være en person; hvor er ellers spørgsmålet om tjeneste?
Yoga studerende: Sådan opfatter sufierne det, Herrens personlige aspekt...
Prabhupāda: Hvordan kan man tjene nogen, med mindre de er en person? Jeg kan ikke tjene luften eller himlen. Jeg må tjene en person. Kærlighed findes ikke i himlen eller i luften. Det må være en person. Mand eller kvinde, det er lige meget. Ellers hvor er der så kærlighed? Hvem skal jeg elske?
Yoga studerende: Sufierne finder kærlighed i disse figurer... for eksempel Sufi Ibn 'Arabi, gennem en smuk kvindes ansigt...
Prabhupāda: Gennem en smuk kvindes ansigt? Y
oga studerende: Ja.
Prabhupāda: Der ser materialisterne det også.
Yoga studerende: Det er helt sikkert det materielle aspekt.
Prabhupāda: Derfor forkaster man form i Islam, fordi det vil ende med dette. Så snart de tænker på en form, tænker de på en materiel form, en smuk kvindes ansigt. Det er fornedrelse. Derfor er I strikse med ikke at tænke på en materiel form. Det er den Vediske opfattelse. Apāni-pādaḥ javano grahītā: "Han har ingen ben og ingen hænder." Dette er at benægte formen. Og derefter siger han, Vedaerne siger, javano grahītā: "Han kan modtage, hvad end du ofrer til Ham." Det betyder Han... Gud har ingen materiel form, men Han har form; hvordan kan Han ellers modtage? Hvordan kan Han forstå min kærlighed? Så derfor bliver form ikke accepteret i den oprindelige Islam. Så dette er den Vediske beskrivelse, form og formløs. Formløs betyder uden en materiel form, og form betyder åndelig form, samtidig. Lige som jeg er; du er... Vi... Jeg er indeni kroppen, men jeg er ikke denne krop. Denne form er ikke "den jeg er." Men hvor kommer kroppens form fra? For jeg har en form. Sweateren har arme, fordi jeg har arme. Sweateren dækker det. Hvis jeg ikke har form, hvordan kan sweateren så have arme, bukserne have ben? Så buserne er ikke benet. Det virkelige ben er indeni bukserne. På samme måde er dette ikke min form; det er som bukser, bukseben eller frakkens arme. Den virkelige form er indeni, asmin dehe. Det er ikke den materielle form. Hvis jeg eller du kunne se den virkelige form, så ville der ikke være nogen polemik, ånden. Men de kan ikke se det. Derfor siger de "formløs." Hvis det er formløst, hvor kommer så den ydre form fra? Hvordan kan det være? Skrædderen syer frakken efter mandens form. Og da frakken har arme, kan man konkludere, at den mand frakken laves til, han har en form. Hvordan kan du sige uden form? Det svære er, at vi kan se frakkens form, men vi kan ikke se mandens form. Det er disse øjnes defekt - ikke at Gud er formløs. Gud er ikke formløs.
Yoga studerende: Gud kan ses i form af de hellige. Gud kan ses i de helliges form.
Prabhupāda: Hvad? Det er en anden. Det er sekundært. Men Gud har en form. Det er konklusionen. Men vi kan ikke se det med vores nuværende øjne. Det bliver beskrevet, ataḥ śrī-kṛṣṇa-nāmādi na bhaved grahyam indriyaiḥ (Brs 1.2.234). Af disse sløve sanser... På samme måde, som jeg ser dig. Hvad ser jeg? Din krop. Du ser mig - min krop. Og når kroppen er der og sjælen ikke er der, så er det bare en klump materie. Du smider det ud, og ingen vil protestere. Hvis du knuser en død krop med dine ben og støvler, er der ingen der vil sige "Hvorfor gør du det?" Men så længe sjælen er der, og hvis nogen knuser den på samme måde, vil der straks være protester fra alle sider, "Hvorfor gør du dette?" Så folk har ingen viden om den virkelige form. Derfor siger de, at den er formløs.