DA/Prabhupada 0751 - Du bør kun spise for at bevare helbredet
Lecture on SB 1.8.37 -- Los Angeles, April 29, 1973
Prabhupāda:Hvorfor hoster I alle? Hvad er problemet? Jeg hørte det også igår. Hvad er problemet?
Hengiven: Jeg tror der går en forkølelse på omgang.
Prabhupāda: Eh?
Hengiven: Jeg tror det er en forkølelse der går på omgang, mange folk.
Prabhupāda: Men har I ikke nok varmt tøj, så I bliver berørt af det? Så må I sørge for det. I skal passe på jeres helbred. Yuktāhāra-vihārasya yogo bhavati siddhi (BG 6.17)... I Bhagavad-gītā siges det, yuktāhāra. Du skal spise, så du kan bevare dit gode helbred. På samme måder bør du også sørge for kroppens andre behov. hvis du bliver syg, hvordan kan du så udføre Kṛṣṇabevidsthed? Lige som Brahmānanda ikke kunne gå i dag. Så vi må være forsigtige. Vi skal hverken spise for meget eller for lidt. Det er bedre at spise mindre end at spise mere. Du dør ikke, selvom du spiser mindre. Men du dør måske, hvis du spiser mere. Folk dør på grund af overspisning, ikke ved at spise for lidt. Det bør være princippet. Lægevidenskaben forbyder altid, at man spiser mere end nødvendigt. Overspisning er en årsag til sukkersyge, og underernæring er årsagen til tuberkulose. Dette er lægevidenskaben. Så vi bør ikke spise for lidt og heller ikke for meget. Når det gælder børn, må de godt begå fejltagelsen af at spise for meget, men voksne, de må ikke begå denne fejltagelse, at spise mere. Børn, de kan fordøje det. Hele dagen leger de. Så uanset hvad, så må vi også passe på vores helbred. Sanātana Gosvāmī, han led under kløen, meget, og Caitanya Mahāprabhu omfavnede ham. Så disse udslet var våde udslæt. der er to former for udslæt, våde og tørre. Nogen gange er det kløende sted tørt og nogen gange er det vådt. Når man kløer, bliver det vådt. Så Sanātana Gosvāmīs krop var helt dækket af vådt udslet, og Caitanya Mahāprabhu omfavnede ham. Så denne fugtighed, denne væde, klistrede til Caitanya Mahāprabhus krop. Så han følte sig meget skamfuld over det, "jeg lider af denne kløe og Caitanya Mahāprabhu omfavner mig, og væden bliver smurt på Hans krop. Hvor er jeg dog ulyksalig." Så han beslutte at "I morgen begår jeg selvmord, i stedet for at lade mig omfavne af Caitanya Mahāprabhu." Så den næste dag spurgte Caitanya Mahāprabhu: "Du har besluttet dig til at begå selvmord. Så tror du at denne krop er din? Så han blev stille. Caitanya Mahāprabhu sagde: "Du har allerede overgivet denne krop til Mig. Hvordan kan du slå den ihjel?" På samme måde... Selvfølgelig var hans udslet helbredt fra den dag og.... Men det er beslutningen, at vores krop, de der er Kṛṣṇabevidste, de der arbejder for Kṛṣṇa, de bør ikke tænke, at kroppen tilhører dem. Den er allerede overgivet til Kṛṣṇa. Så man må passe godt på den, ikke misvedligeholde den. På samme måde som du sørger for templet, fordi det er Kṛṣṇas sted. Ligeledes... Vi bør ikke overdrive det, men vi skal passe på den, så vi ikke bliver syge.