DA/Prabhupada 0815 - Gud er vidnet, og Han giver resultatet
751013 - Lecture BG 13.01-3 - Durban
Gud bor i det inderste af hjertet, og det levende væsen, han bor også i dette inderste af hjertet. De bor der som to fugle, der sidder på en gren i et træ. Dette beskriver Vedaerne. Der sidder to fugle på grenen i det samme træ. En fugl spiser træets frugter, og den anden fugl er blot et vidne. Det er et Vedisk udsagn. Så den spisende fugl er os, det levende væsen. Vi spiser frugterne, mens vi arbejder, og vi nyder resultaterne af vores arbejde. Men Gud, Oversjælen, Han er ikke interesseret i at spise træets frugter. Han er tilfreds i sig selv. Han observerer bare, hvordan du arbejder. For vi arbejder med denne krop, og Gud er placeret i det samme hjerte. Så Gud er der, og vi, den individuelle sjæl er der også.
Så hvorfor er Han der? Fordi Han er en ven. Suhṛdaṁ sarva-bhūtānām (BG 5.29). Det beskrives i Vedaerne at to venlige fugle... Gud er vores rigtige ven, velønsker ven, suhṛdam. Han prøver bare at få os til at vende vort ansigt imod Ham. Lige så længe han ikke gør det, forandrer han forskellige kroppe, og Gud ledsager ham også - Han er så venlig - bare så han kan råde ham, mens der er tid; "Hvorfor forandre krop fra den ene til den anden og til den tredje? Hvorfor kommer du ikke til Mig og lever et fredfyldt og lykkeligt liv?" Det er Guds mission. Yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati, tadātmānaṁ sṛjāmy aham (BG 4.7).
Så Gud er sådan en god ven til os. Han bevidner altid, bevidner. Og alt efter hvad jeg ønsker, så giver Gud os faciliteterne: "I orden, du ønsker at nyde på denne måde? Så tag imod denne krop og nyd." Men i virkeligheden nyder du ikke. Når vi ikke kan vælge hvilken mad der er godt, kan vi spise hvad som helst, præcis som svin og grise. Så Gud siger, "I orden, du får en grisekrop og en svinekrop, og du kan æde selv afføring. Jeg giver dig faciliteterne. Det er det vi ønsker, så Gud tildeler os en sådan krop for vores nydelses skyld.
- īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
- hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati
- bhrāmayan sarva-bhūtāni
- yantrārūḍhāni māyayā
- (BG 18.61)
Han beordrer den materielle natur ; "Denne individuelle sjæl ønsker en bestemt slags krop, så han kan nyde på denne måde, så giv ham det." Så den materielle natur gør straks en sådan krop parat. Yaṁ yaṁ vāpi smaran loke tyajaty ante... (BG 8.6). Så på dødstidspunktet, som vore ønsker... Mit sind er helt optaget af en bestemt slags ønsker, og straks gøres en passende krop parat. Det... Daiva-netreṇa, ved overordnet lov, indtræder det levende væsen i livmoderen på en bestemt moder, og han udvikler en bestemt slags krop. Derefter kommer han ud og nyder eller lider. Det foregår. Bhūtvā bhūtvā pralīyate (BG 8.19).
Så Gud er vidnet. Han er altid sammen med os. Hvad end vi ønsker, hvad end vi udfører af handlinger, Han er vidnet, og Han giver resultatet. Derfor siger Kṛṣṇa; kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi (BG 13.3): "Jeg er også en af beboerne i denne krop. Men hvad er forskellen mellem dig og Mig? Du kender kun din egen krop; Jeg ved alt om alles kroppe. Det er forskellen." Kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi sarva-kṣetreṣu. Gud ved hvilke ønsker og handlinger den lille myre har, og Han kender også Herren Brahmās ønsker og aktiviteter, den største af de levende væsner i dette univers og den mindste - overalt er Gud. Det siges; īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati (BG 18.61): "Han befinder Sig i alles hjerter." Det betyder ikke, at Han lever i brāhmaṇaens hjerte men ikke i myrens hjerte. I alles hjerter.