DA/Prabhupada 0911 - Hvis du stoler på Gud, må du være lige barmhjertig mod alle levende væsener

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

Hvis du stoler på Gud, må du være lige barmhjertig mod alle levende væsener
- Prabhupāda 0911


730420 - Lecture SB 01.08.28 - Los Angeles

Oversættelse: "Min Herre, jeg tænker på Din Højhed som evig tid, den Højeste hersker, uden begyndelse og ende, den altgennemtrængende. Når du udbreder din barmhjertighed, er du lige overfor alle. Splid mellem levende væsner opstår på grund af social samkvem."

Prabhupāda: I Bhagavad-gītā siger Kṛṣṇa nøjagtig det samme. Det bliver forklaret af Kuntī, en hengiven. Det samme siger Herren Selv. Samo 'haṁ sarva-bhūteṣu na me dveṣyo 'sti na priyaḥ, ye tu bhajanti māṁ bhaktyā teṣu te mayi (BG 9.29). Gud kan ikke være partisk. Det er ikke muligt. Alle er Guds søn. Så hvordan kan Gud være partisk mod en søn, og bedre end den anden søn? Det er ikke muligt. Det er vores fejltagelse. Vi skriver: "Vi stoler på Gud," men vi diskriminerer. Hvis du stoler på Gud, så må du være lige venlig og barmhjertig mod alle levende væsner. Det er Gudsbevidsthed. Så Kṛṣṇa siger: "Jeg har hverken fjender eller venner." Na me dveṣyo 'sti na priyaḥ.

Dveṣya betyder fjende. Vi er misundelige på vores fjende og venlige mod vore venner. Så Kṛṣṇa er absolut. Selv om Han forekommer at være fjendtlig mod en dæmon, er Han egentlig en ven. Når en dæmon dræbes, betyder det, at de dæmoniske aktiviteter dræbes. Han bliver straks en helgen. Hvordan kan han ellers straks blive ophøjet til brahmajyoti? Alle disse dæmoner der blev dræbt af Kṛṣṇa, de smeltede straks sammen med brahmajyoti-nirviśeṣa. Den eneste forskel er selvfølgelig, brahmajyoti, Paramātmā og Bhagavān. De er et. Vadanti tat tattva-vidas tattvam (SB 1.2.11). Det er en sandhed, den Absolutte Sandhed, kun i forskellige fremtrædelsesformer. Brahmeti paramātmeti bhagavān iti śabdyate (SB 1.2.11). Oprindeligt Bhagavān, Hans fuldstændige repræsentation er Paramātmā der befinder sig i alles hjerter. Īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati (BG 18.61). Den fuldstændige del Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu, Han er i alles hjerter. Det er Paramātmā. Og Brahman, Paramātmā, og Bhagavān. Det ultimative oprindelse er Bhagavān. Så, ye yathā māṁ prapadyante (BG 4.11). Nuvel Han er lige overfor alle. Det er op til de hengivne eller de personer, der prøver at forstå den Højeste Absolutte Sandhed. I forhold til deres kapacitet af forståelse, bliver den Absolutte Sandhed, Gud åbenbaret, enten som upersonlig Brahman eller som lokaliseret Paramātmā eller som Bhagavān. Det er op til mig.

Det samme eksempel som jeg har gentaget mange gange. På samme måde som når vi af og til ser på bjergene fra vores værelse. Der er mange bjerge i Los Angeles. Men de er ikke tydelige. Når du ser bjerget langt væk fra, ser det tåget ud. Men jo nærmere du kommer til bjerget, jo tydeligere forstår du, at der er noget, et bjerg. Og hvis du kommer hen til bjerget, så opdager du, at mange personer arbejder der, at der er så mange huse. Der er veje, biler, alting, fyldt med variation. Så på samme måde, når man vil lære den Absolutte Sandhed at kende med sin lille hjerne, "jeg vil efterforske for at undersøge den Absolutte Sandhed," så har du en vag forestilling, en upersonlig forestilling. Og hvis du begynder at meditere, så vil du opdage, at Gud befinder Sig i dit hjerte. Dhyānāvasthita-tad-gatena manasā paśyanti yaṁ yoginaḥ (SB 12.13.1). Yogierne, de ægte yogier, de, gennem meditation, de ser viṣṇu-mūrti i deres hjerte. Og de der er hengivne, de møder den Højeste Person ansigt til ansigt, lige som vi mødes ansigt til ansigt, taler sammen ansigt til ansigt, tjener direkte. Guddommens Højeste Personlighed beordrer at: "Giv Mig dette," og han tilbyder det. Det er forskellen.