DA/Prabhupada 1017 - Brahma er ikke den oprindelige skaber. Krishna er den oprindelige skaber



720200 - Lecture SB 01.01.01 - Los Angeles

Nu metoden er, lige som vi henvender os til en lærer, den åndelige mester, for at få viden. Så der var ingen synlige levende skabninger før Brahma. Så hvordan fik han viden? Svaret er "tene brahma hṛdā ya ādi-kavaye" (SB 1.1.1) 'Ādi-kavaye'. Den første levende skabning, Brahma, blev uddannet inde fra hjertet. Det betyder at Kṛṣṇa, Vāsudeva, eller den Højeste Herre befinder sig i enhvers hjerte. Han befinder sig også i Brahmas hjerte. Han befinder sig i dit hjerte, i mit hjerte. Og 'hṛdā' er ordet der bruges. 'Hṛdā' betyder hjerte. Så Han kan uddanne enhver inde fra hjertet. Men hvorfor er vi ikke opmærksomme på Ham? Teoretisk ved vi det, men i praksis i vores betingede tilstand, kan vi ikke forstå, hvordan Han vejleder os. Men Han vejleder. Det er fakta. Brahma er ikke et almindeligt levende væsen, derfor kunne han modtage vejledning fra den Højeste Herre inde fra hjertet. Vi kan også modtage det, når vi er kvalificerede, præcis som Brahma. Brahma fremkom for at tjene Herren. For at opfylde Herrens ønske. Lige som vi ansætter en snedker, og beder ham om at lave et skab til mig. Jeg giver ham ingredienserne, værktøj eller løn, og han laver skabet. På samme måde skabte Gud ingredienserne og også den der skaber, og Brahma skabte dette univers. Men han er ikke den oprindelige skaber. Den oprindelige skaber er Kṛṣṇa. Og som sådan er den oprindelige ejer også Kṛṣṇa, for det er Ham, der har skabt ingredienserne. I virkeligheden kan vi ikke skabe de ingredienser, vi arbejder med i praksis. Hvis nu vi forestiller os, at vi bygger en meget høj skyskraber, men ingredienserne, nemlig jord, sten, træ, jern, som er husets ingredienser, det kan vi ikke skabe. Det er skabt af Gud. Vi omformer det bare. Vi tager jord, mudder fra jorden og blander det med vand. Vandet er skabt af Gud. Jorden er skabt af Gud. Så blander vi det og laver en klump, som en mursten, og brænder den i ilden. Ilden er også skabt af Gud. På denne måde, hvis vi gransker det nøje, er de ingredienser og de materialer som vi håndterer, de er ikke vores skabelse. De er Guds skabelse. Vi håndterer dem bare. Og bare fordi vi håndterer dem, betyder det ikke, at de er vores ejendom. Det er fornuft. Hvis nu jeg er en arbejder, jeg håndterer nogle andre ting, materialer og forbereder noget, så betyder det ikke, at når tingen er skabt, færdig, så er det min ejendom. Nej. Hvordan kan det være det? Derfor er filosofien, at alt tilhører Kṛṣṇa, Jeg tilhører også Ham. Og hvad end jeg skaber, det tilhører også Ham. Denne opfattelse at forstå at alt tilhører Gud. Jeg tilhører også Gud. Min intelligens tilhører Gud. Ingredienserne eller de fysiske elementer vi arbejder med, de tilhører også Gud. Så hvor er spillerummet for, at jeg kan erklære, at jeg er ejeren? Det kaldes illusion. Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er beregnet for at genoplive den oprindelige bevidsthed i det menneskelige samfund, for en sådan bevidsthed kan ikke fremmanes i katte og hunde eller dyr. De er så sløve og i et lavere stadie af bevidsthed, at det ikke er muligt for dem at forstå...