DA/Prabhupada 0142 - Stop den materielle naturs ubønhørlige slagteri
Lecture on SB 6.1.15 -- Denver, June 28, 1975
Så først og fremmest forstår folk ikke, hvad formålet med livet er. De er ligeglade på nuværende tidspunkt. De har ingen forståelse for, hvad der er syndigt liv og hvad der er gudfrygtigt liv. Men vi tror måske ikke på disse ting, men de er der på den måde. Lige som hvis du bliver smittet med en sygdom, så vil den bryde ud. Tro det eller ej, det betyder ikke noget. Her er vores læge Saheb. Han ved, at hvis du er smittet med en sygdom, vil den bryde ud. Så vi er smittede med så mange besmittede kvaliteter. Der er tre kvaliteter - sattva-guna, rajo-guna - og i forhold til vores besmittelse, er vi nødt til at modtage en anden slags krop. Karmaṇā daiva-netreṇa (SB 3.31.1). Enhver af os, vi arbejder under den materielle naturs kvaliteter, og i forhold til vores association, må vi modtage en bestemt type krop, tathā dehāntara-prāptiḥ (BG 2.13). Uheldigvis, er der ingen videnskab, intet gymnasie, der er intet universitet, hvor man kan lære denne videnskab om naturen, om hvordan ting foregår. Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇaiḥ karmāṇi sarvaśaḥ (BG 3.27). Prakriti er der.
Så vi er i denne materielle verden på baggrund af denne besmittede tilstand. Det er vores problem. Og vi må dø. Det er et faktum. Hvis du siger "jeg tror ikke på døden," bliver det ikke undskyldt. Døden må være der. Du må dø. Så på den måde lever vi. Så i den menneskelige livsform kan vi gøre noget ved det. Det er Krishnabevidstheds-processen. At hvis vi reformerer vores konstante association med naturens forskellige materielle kvaliteter. Og som et resultat af denne association, accepterer en krop og igen dør, og igen accepterer en anden krop, dør igen. Denne beskæftigelse bliver stoppet. Yad gatvā na nivartante tad dhāma paramaṁ mama (BG 15.6). På en eller anden måde, hvis du bliver egnet til at gå tilbage hjem, tilbage til Guddommen, yad gatva, så behøver du ikke at komme tilbage igen. Men de forstår ikke, at dette materielt betingede liv altid er elendigt. De har accepteret, "det er meget fint." Dyr. Dyr, som i et slagteri, kreatur pakhus, der er så mange dyr, og de skal slagtes. Alle ved det. De ved det også, dyrene. Men på baggrund af deres dyrekvalitet, kan de ikke gøre noget. På samme måde er vi også placeret i denne materielle verdens slagteri. Det kaldes mrtyu-loka. Alle ved, at de vil blive slagtet. I dag eller i morgen eller om fyrre år eller om hundrede år, alle ved at de vil blive slagtede. Han vil dø. Død betyder slagtet. Ingen ønsker at dø. Dyrene bryder sig heller ikke om at dø. Men de bliver dræbt med magt. Dette kaldes slagteri. På samme måde, hvem ønsker at dø? Ingen ønsker at dø. Men på baggrund af naturens lov må han dræbes. Det er slagteriet. Hele den materielle verden er et slagteri. Vi må realisere dette. Og det kaldes mrtyu-loka. Det er problemet. Men de tager det ikke særlig alvorligt, som dyr. Dyret tager det ikke særlig alvorligt. Og selv hvis han ved, at han skal dø, kan han ikke tage noget skridt. Sådan er vores position. Mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt, Teṣām ahaṁ anukampārtham aham ajñāna-jaṁ tamaḥ. Teṣām ahaṁ samuddhartā mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt (BG 12.7). Så vi burde forstå vores position. Ingen ønsker at dø, men han bliver slagtet. Igen får han en anden chance, en anden krop. Igen bliver han slagtet. Det er naturens love der fungerer. Daivī hy eṣā guṇamayī mama māyā duratyayā (BG 7.14). Vi bør alvorligt forstå dette, at hvordan kan vi stoppe denne materielle naturs slagteprocess . Det er intelligens. Ellers, at blive lykkelige som katte og hunde, "Oh, jeg spiser godt og hopper rundt. Jeg er ligeglad med, at jeg bliver slagtet," det er ikke særlig god intelligens. Intelligens er, hvordan man kan stoppe naturens slagteprocess. Det er intelligens. Det bliver diskuteret. Så enhver kan komme ude af denne slagteprocess ved hengiven tjeneste.
Det siger her, kecit kevalayā bhaktyā (SB 6.1.15). Kecit. Det er ikke særlig almindeligt. Meget sjældent kommer man til Krishnabevidsthed. Kecit kevalayā bhaktyā. Kun gennem hengiven tjeneste, kan man slippe ud af denne farlige situation, hvor man bliver slagtet. Kecit kevalayā bhaktyā (SB 6.1.15). Og hvem er de? Vāsudeva-parāyaṇāḥ, Krishnas hengivne. Krishnas navn er Vasudeva. Han er Vasudevas søn; derfor er Hans navn Vasudeva. So vāsudeva-parāyaṇāḥ. Parāyaṇāḥ betyder "vores egentlige mål er Vasudeva, ikke andet." De kaldes vāsudeva-parāyaṇāḥ. Vāsudeva-parāyaṇāḥ, aghaṁ dhunvanti. Agham betyder materiel besmittelse. Vi er altid i forbindelse med materiel besmittelse. Så hvis vi bliver vāsudeva-parāyaṇāḥ... Vāsudevaḥ sarvam iti sa mahātmā sudurlabhaḥ (BG 7.19), det samme. Her siges det kecit - som betyder meget sjældent. Og Krishna siger også i Bhagavad-gītā, vāsudevaḥ sarvam iti sa mahātmā sudurlabhaḥ (BG 7.19). Sudurlabhaḥ, meget sjælden.